Warcraft 3

Hvad er Warcraft 3?

Spilverdenen har altid været præget af mange forskellige typer af spil, fra strategi spil til skydespil, selvom Warcraft 3 er et strategispil er det også så meget mere.

Ud over at være et af verdens hurtigst sælgende spil er Warcraft 3 også et socialt netværk som binder folk sammen på tværs af landegrænser og etniske baggrund.

Selve idéen i spillet er at vælge, ud fra et bredt udvalg, hvilken race man vil spille være det orker, elvere eller noget helt tredje. Hvorefter man bygger sin by op og udvider sine hære alt imens man skal have kontrol over diverse indtægter som f.eks. guld fra minerne og olie man udvinder vha. sine skibe. Målet er at udslette sine modspillere og derved være den eneste overlevende.

Hvem spiller Warcraft 3?

Warcraft 3 rækker ud til et vidt publikum som rækker fra alt fra unge teenagere til middel aldrende familiefædre. Folk fra hele verden spiller Warcraft 3. Det som karakteriserer spillerne af Warcraft 3 er at de alle bruger spillet som et afbræk i hverdagen, et spil kan tage alt fra 20 minutter til et par timer afhængig hvilket niveau man spiller på. At kunne fordybe sig i en anden verden med spillere fra alle steder i hele verden, at være en magiker eller kriger i en halv times tid kan tage tankerne fra hverdagssituationer som præger os alle.
Hvad er mulighederne i Warcraft 3?

Spillet giver et bredt udvalg af muligheder, man kan spille alene og følge en af flere story-lines. Blizzard som udgiver spillet er kendt for deres fantastiske historier i spil og her er der virkeligt et bredt udvalg. Warcraft 3 giver dig også muligheden for at gå online via deres ”Battle-net” og spille mod andre spillere fra hele verden, alt fra England og Amerika til Danmark og Bulgarien.

Man kan vælge at spille et almindeligt ”map” som de forskellige baner er kaldt hvor man bygger baser og hære, kæmpe flåder af krigsskibe og specielle udvalgte karakterer, såkaldte Heroes, som bliver mere magtfulde og farlige hver gang de nedkæmper andre spillere eller monstre. Kontrollere sit imperiums økonomi og bygge farme for at brødføde sine mange undersåtter.

Hvad der gør Warcraft 3 så unikt er muligheden for at lave sine egne baner som kan være alt fra et almindeligt map hvor man skal bygge op og nedkæmpe. Til sin helt egen version hvor målet kan være at få en karakter i spillet til et vist niveau og nedkæmpe andre spillere vha. de ting man vælger at udstyre ham med.

Hvad koster Warcraft 3?

I forhold til mulighederne i Warcraft 3 er prisen næsten ufattelig.

Spillet koster fra mellem 100 til 150 kroner alt afhængig af hvor man vælger at købe det.

Køber du spillet via internettet er der mange forskellige priser alt afhængig af hvor man køber, hvor mange dage man er villig til at vente og fragt omkostninger.

Købes spillet via butikkerne er det mere overskueligt, og de fleste store supermarkeder med en elektronik-afdeling har spillet på hylderne altid da det er et så succesrigt og sælgende spil.
Nu har jeg spillet alle banerne i Warcraft 3, hvad nu?

At spille alle de baner der er mulighed for i Warcraft 3 er stort set en umulighed da der konstant sidder spillere verden over og fumler med nye. Men bliver det for uoverskueligt kan man købe for en lille sum penge, udvidelsen til spillet som hedder Warcraft 3: The Frozen Throne.

Denne udvidelse åbner op for en helt ny verden med nye baner, nye heroes, nye spillere og koncepter som DotA og Angel Arena hvilket er spiller-lavede maps som har en så høj spilleværdi og så mange muligheder at de enkelte baner kan genspilles utallige gange og stadig have nye vinkler og nye tiltag.

Both comments and pings are currently closed.

Comments are closed.

Powered by WordPress | Designed by: MMORPG Games | Thanks to Game Music, VPS Hosting and Shared Hosting